Er du sømand og skal have fornyet “Sundhedsbevis for søfarere og fiskere” så ring til os og aftal en tid, men bliv væk hvis du har feber, snue, ondt i halsen eller hoste. Vi har tider samme dag, hvis du ringer om morgenen.
Når du kommer til klinikken så kontakt sygeplejersken i skranken. Du får en formular du skal udfyldes samt lave en urinprøve. Herefter kommer du ind til sygeplejersken til måling af højde og vægt, BT, syns og farvesynstest samt høretest. Dernæst gennemgår lægen formularen og tjekker op på FMK samt laboratoriesvar.
Lægen skal derefter lave en komplet fysisk undersøgelse, hvor man kun har undertøj på. Dernæst tastes formularen ind til Søfartsstyrelsen og ca 5 min senere kommer der en godkendelse retur, som printes ud på vandfast papir til dig – dette erstatter den gamle blå søfartsbog.
Denne undersøgelse koster 903 kr, som du må betale og betaler din arbejdsgiver, så går du til denne med din kvittering og får pengene refunderet.
Går du på maskinmesterskolen eller optaget på en søfartsuddannelse, så afregner vi selv direkte med dem og du skal derfor ikke betale.